|
Flere og flere bor helårs i deres sommerhus Kom tæt på naturen hele året
Danskerne benytter sig i højere grad af muligheden for at bo hele året i deres sommerhus – eller at benytte sommerhuset som helårsbolig størstedelen af året. EBK har gennem alle årene bygget helårsanvendelige sommerhuse, og langt den største del af kunderne indretter sommerhuset til længerevarende ophold – velindrettede rum med god plads, masser af komfort og individuelt tilpasset.
Hvad er årsagen til at flere og flere vælger at bo helårs i deres sommerhus eller benytte huset i længere perioder som deres helårsbolig? Svaret er ofte, at i sommerhuset er livet enklere og tilværelse mere afslappet, og hverdagen opleves mindre stressende. Man er tæt på naturen og bruger den mere – i såvel sommerperioden men også den kolde tid – for der er dejligt ved stranden og i skoven, også om vinteren! Og gæsterne forventer ikke nypudset sølvtøj, men nyder et uforpligtende og afslappet måltid mad på terrassen, frembragt af det der lige kunne findes hos købmanden.
Hvem kan bo helårs i sommerhuset? Det kan pensionister og efterlønsmodtager, der har ejet sommerhuset – eller sommerhusgrunden – i mindst 8 år. Det er kommunen der giver denne tilladelse, som gives til beboeren. Det er derfor ikke sommerhuset som opnår permanent helårsstatus.
Hvilke krav er der til sommerhuset? Der stilles de samme krav som til almindelige sommerhuse. EBKs huse er alle godt isoleret og sammenligner man med et eksisterende lidt ældre sommerhus, kan der mærkes stor forskel både på pengepungen når det gælder opvarmningen, og i komforten i huset om vinteren. Alle EBK’s huse har tillige et dokumenteret godt indeklima – til glæde for hele familien.
Med hensyn til indretningen af huset stiller helårsbeboeren krav om en velindrettet og åben stue i forbindelse med køkkenet, hvor der er plads til børn, børnebørn og gæster. Mange vælger et lille bryggers, hvor der er plads til vaskemaskine og tørretumbler og opbevaring af diverse ting. EBK´s huse er generelt indrettet med store og velfungerende rum – alle værelser med god skabsplads. Køkken og badeværelser er ligeledes velindrettede med god skabsplads, hvad der jo har stor betydning, når man bor i huset hele året eller en stor del af året.
”Vi mærker at flere og flere har krav om, at deres sommerhus skal indrettes til brug i længere perioder, og at de på sigt måske ønsker at bo der permanent når de bliver pensionister,” fortæller Dorte Keinicke Bastved, Salgsdirektør fra EBK og fortsætter: ”Kører man en tur ved stranden om vinteren, oplever man, at der er liv i mange sommerhusområder, og det tiltrækker også flere til at forlænge den periode, hvor de bor i sommerhuset.”
Individuel og eksklusiv indretning EBK tilbyder over 30 sommerhusmodeller, og flere af disse har som standard bryggers og er indrettet til brug i længere perioder. Sortimentet spænder lige fra hyggelige sommerhuse med småsprossede vinduer til moderne og minimalistiske huse, og de kan alle tilpasses helt individuelt i indretning, størrelse og materialevalg.
”Fleksibiliteten i hustyper og byggeformer og den service vi yder vores kunder i hele forløbet, herunder rådgivning om køb af grund, jordbundsundersøgelse, fjernelse af det gamle hus samt finansiering- og udlejningsrådgivning gennem vores samarbejdspartnere gør, at en stor del af de kunder vi sælger til, er kommet til os fordi de har fået os anbefalet. Det er vi ydmyge overfor og meget stolte over” fortæller Salgsdirektør Dorte Keinicke Bastved. Hun fortsætter: ”Kunderne kræver sikkerhed i dag, mere end nogensinde, når de bygger nyt, og der kan vi med over 30 års erfaring og knap 5000 huse give dem et trygt byggeforløb og stille den sikkerhed de efterspørger”
EBKs populære byt-til-nyt-løsning gør det også nemt for kunderne at udskifte et gamle sommerhus med et nyt. Det er en pakkeløsning, hvor EBK sørger for det hele: River det gamle hus ned, kører alt affaldet bort, indhenter byggetilladelser og opfører det nye. Det eneste kunden skal gøre, er at tage stilling til, hvad huset skal indeholde, så sørger EBK for resten.
EBK er medlem af Nyhussektionen, der rummer de mest anerkendte byggefirmaer. Kriterierne for at blive medlem er høje kvalitetskrav til byggefirmaets tekniske konstruktioner og økonomiske baggrund, så det enkelte firmas byggeri udføres i overensstemmelse med sædvanlig god byggeskik.
Yderligere oplysninger: Salgsdirektør Dorte Keinicke Bastved, EBK Huse A/S, tel. 58 56 04 00 Februar 2009
|
| | |