Her er du:

Nyhus-firmaet EBK specialist i

at erstatte gammelt med nyt

Med det stigende pres på sommerhusmarkedet er der rift om sommerhusgrundene. Derfor vælger mange at købe en grund med et gammel hus på og erstatte det med et nyt. Nyhus-firmaet EBK har med succes specialiseret sig i at gøre denne proces så let for kunden som muligt.

Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Det er ”tre ting”, som man ikke kan ændre på ved et fritidshus. Derfor vælger mange at købe en grund med et gammelt sommerhus på og erstatte det med et nyt. Nyhus-firmaet EBK har med succes specialiseret sig i at gøre processen særdeles let for kunden. Opskriften er simpel. EBK tager sig af det hele. Kunden skal blot bestemme, hvordan det nye hus skal være.

”Vi sørger for at indhente tilladelse til at rive det gamle ned og at bygge det nye. Samtidig sørger vi for at fjerne alt affaldet og køre alt væk”, fortæller Henrik Burkal, salg- og marketingschef hos EBK: ”Kunden kan trygt læne sig tilbage og slappe helt af – også under opførslen af det nye hus. Faktisk er der mange af vores kunder, som er blevet overraskede over, at hvor let hele processen har været”.

Hvorfor bygge nyt?

Men hvorfor overhovedet rive et gammelt hus ned og bygge nyt? ”Fordelen med et nyt hus er, at man kan slappe helt af uden at skulle lave en masse vedligeholdelse, når man har fri. Og den luksus er mange rede til at betale for”, fortæller Henrik Burkal. Det at bygge nyt med EBK betyder også, at man kan få sit fritidshus præcis i den udformning og i de materialer, man ønsker. Lige fra f.eks. et større badeværelse m. håndmalede fliser til en muret pejs og et ekstra værelse. Så selvom EBK tilbyder 4 husserier med 30 basismodeller, har man stadig mulighed for at præge sit hus helt individuelt. Fælles for alle EBKs huse er dog, at de er skabt til, at hele familien kan trives i dem. Husene er rummelige med højt til loftet, har store ruder, der trækker lyset ind og er bygget i sunde, holdbare materialer.

Nye grunde og købere

Hos EBK kan man virkelig mærke danskernes interesse for at bygge nyt – og erstatte gammelt med nyt. På bare to år er firmaets salg fordoblet.
”Men der er mangel på gode grunde – også selvom der lige er givet tilladelse til udstykning af 5000 nye. I EBK køber vi f.eks. kun de interessante steder, hvor gamle, gode sommerhusområder udvides”, udtaler Henrik Burkal, fra EBK. Af de 5000 ”nyoprettede” sommerhus grunde i Danmark ligger størstedelen på Lolland, Falster, Vestsjælland samt i Nord- og Sønderjylland. Ingen af dem ligger i Nordsjælland.

Boomet i fritidshussalget skyldes bl.a., at der er kommet flere typer af sommerhuskøbere på markedet. ”Før var det næsten udelukkende segmentet 45 +, som købte. I dag er der også kommet langt flere yngre familier og meget ældre mennesker til, fordi folk har fået flere penge mellem hænderne”, fortæller Henrik Burkal og uddyber, at nogle af de unge købere stadig sidder i lejlighed og vælger at købe sommerhus i stedet for hus. De nye ældre købere er derimod ofte dem, der vælger at rive deres gamle hus ned og bygge et nyt og større, så der er plads til hele familien med børnebørn. De ønsker ofte også at bygge et fritidshus, som de senere kan bruge til helårsbolig. Især den nye luksus-model Sort Søholm anvendes til det formål.

"De flere købere skyldes generelt også, at fritiden i dag prioriteres meget højere end for bare 5-10 år siden. Og når folk har fri, vil de ud af byen og slappe helt af", slutter Henrik Burkal fra EBK.

Island  Sverige  Norge  Deutschland