www.ebk.dk >

 

Byggeprocessen fra A-Z

Her kan du få et indtryk af de byggefaser, der vil være typiske når man skal bygge nyt med EBK. Naturligvis kan der være variationer, som f.eks. hvis du allerede selv har fundet en grund, men generelt er rækkefølgen følgende:

1. Inspiration i et udstillingshus
Inden du overhovedet går i gang, er det en god idé at besøge vores udstillingshus eller åbent hus og få inspiration til både hustype, størrelse, indretning, materialer osv.
 

2. Det første møde
Når du har en idé om, hvad du går efter, er det tid til at møde en af vores dygtige byggerådgivere, som kan inspirere dig yderligere. Samtidig kan I få en første snak om økonomien i projektet, og det er også på dette møde, at de første reelle skitser til dit fremtidige fritidshus kan komme på bordet.
 

3. Grundkøb-besigtigelse af grunden
Hvis du ikke har en grund, hjælper vi gerne med at finde en, der passer perfekt til dine krav og ønsker. Du kan også vælge en af EBKs egne grunde. I alle tilfælde kan I benytte jer af vores grundbesigtigelsesservice, hvor vi giver en konkret vurdering af mulighederne på grunden, hvilket også giver os det bedste grundlag for at rådgive jer om valg af hustype. Denne service gælder også inden I har købt grunden.

 

4. Hustype og personligt tilbud
Når vi kender grunden og forholdene kan vi give et konkret tilbud på det aftalte fritidshus. Herunder udregner vi tilbud på eventuelle særlige ønsker til indretningen og ekstraudstyr.
 

5. Justeringer og underskrift af byggekontrakt
Når tilbud og grundlaget for skitsetegninger er afleveret, kan byggekontrakten underskrives – og tidspunktet for forventet aflevering aftales. Efterfølgende udarbejdes en forundersøgelse hos vores landinspektør med beskrivelse af eventuelle deklarationer, tinglysningsoplysninger osv. Samtidig får vi foretaget en jordbundsundersøgelse.

 

6. Materialemøde
Næste skridt er materialevalgsmødet, hvor du skal vælge bl.a. køkkenindretning, fliser, hårde hvidevarer og meget andet til det nye hus. Her får du hjælp af byggerådgiveren eller vores indretningsarkitekt samt får inspiration i vores showroom. 

 
7. Tilbud på ekstraudstyr
Hvis du ved materialevalgsmødet har ønsker der ligger ud over standardmaterialerne på huset, udarbejder vi et specielt tilbud herpå. Når dette er accepteret, kan tegnestuen gå i gang med detailprojekteringen. 


8. Færdiggørelse af tegninger og ansøgning om byggetilladelse m.m.

Nu færdiggøres alle de nødvendige papirer til myndighederne og EBK ansøger om byggetilladelse hos kommunen. Resultatet af jordbudsundersøgelsen er modtaget og vi vil gennemgå denne og eventuelt tilpasse fundamentet på baggrund heraf.

 
9. Byggetilladelse
Når kommunen har afgivet byggetilladelse går selve byggefasen i gang og grunden klargøres til støbning af fundamentet. Inden dette arbejde på begyndes, vil du blive inviteret med til afsætning af huset sammen med landinspektøren. Hvis der er eksisterende hus på grunden, står vi også gerne for nedrivningen.

 

10. Selve byggefasen
Mens byggeriet står på, er du i løbende kontakt med din byggeleder eller byggelederassistent, der også vil aftale den endelige dato for afleveringsforretningen med dig.


11. Husets aflevering
Når huset står færdigt, holdes der en afleveringsforretning med byggelederen. Her gennemgås det nye hus, og hvis der konstateres fejl eller mangler noteres disse i afleveringsprotokollen. De udbedes hurtigst muligt af vores servicemontører. Endelig får du nøglerne og kan flytte ind i dit nye EBK hus.


12. Servicebesøg
Hvis der er fundet mangler ved afleveringsforretningen, afhjælpes de vederlagsfrit ved EBKs første servicebesøg, som afholdes efter nærmere aftale.


13. Reklamations- og garantibestemmelser
Mangelansvaret for skjulte fejl og mangler er 10 år. Synlige mangler udbedres af vor egen serviceafdeling, såfremt de er fremsat i rimelig tid. På vinduer og yderdøre samt køkken-, bad- og garderobeskabe ydes der 5 års overflade- og funktionsgaranti. Andre produkter hører under den 2-årige reklamationsfrist.


5480 Kompakt 60B_1

Besøg vores 4 permanente udstillinger og åbent hus
Oplev en unik variation i arkitektur og indretninger – og mærk materialer, rumstørrelser og den særlige sommerhusatmosfære.
Se åbningstider
Medbyg
Vælger I et medbyghus, afleverer EBK huset aflåst og komplet færdiggjort udvendigt på nær montagen af underbeklædningen i udhænget og det afsluttende malerarbejde. I står selv for fundament, el, VVS, flisearbejde, malerarbejde samt alt inventar. Materialer til husets færdiggørelse medfølger i tilskåret / forarbejdet form.
All inclusive
All inclusive betyder at der udover det nøglefærdige hus også er byggeforberedende ydelser med i prisen. Det er ydelser som tilslutning til offentlig kloak, stikledninger til el og vand, regnvandsfaskiner, etablering af byggevand- og el, landinspektør, jordbundsundersøgelse, jernplader, fjernelse af byggeaffald, vinterforanstaltninger samt energimærkning. Disse ydelser er nødvendige for projektets gennemførelse. Er der særlige forhold vedr. din grund rådgiver vi dig om dette og tage det med i projektet. Det giver dig tryghed og det fulde overblik over den samlede økonomi for projektet fra starten.
Pluspakke
PLUS pakken til det All Inclusive hus er prikken over i’et. Her er populære tilvalg som varmepumpe, træterrasse, brændeovn inkl. stålskorsten, opvaske- og vaskemaskine samlet i en pakke. Inkl. i pakken er også den afsluttende malerbehandling af yderbeklædning, vindskeder og sternbrædder på byggepladsen, der gør huset vedligeholdelsesfrit i mange år frem over.
Nøglefærdig
Nøglefærdig betyder hos EBK komplet indflytningsklart. EBK står for fundament, el, vvs, flisearbejde, malerarbejde samt alt inventar. Huset er udvendigt færdiggjort, og indvendigt er huset ligeledes færdigt. Det nøglefærdige hus indeholder køkken-, bad- og garderobeskabe samt hvidevarer.
SubmenuIconWhite
Til toppen