www.ebk.dk >

Byggeri skal være en tryg og god oplevelse

EBK tilbyder tryghed gennem fire generationers erfaring med træ, danske håndværkstraditioner, personlig rådgivning, gode købsvilkår, konkurrencedygtige priser og dokumenteret godt indeklima.

Erfaring gennem 4 generationer

EBK HUSE A/S er grundlagt af Erik B. Keinicke og hustru i 1976. Familievirksomheden ledes i dag i anden generation af grundlæggernes børn Jesper og Dorte Keinicke. Men historien og traditionen for træ og det gode håndværk går 4 generationer tilbage hvor P. A. Keinicke i 1914 startede som tømrer- og snedkermester i Slagelse. 

Dansk håndværkstradition

EBK’s gennemprøvede konstruktioner produceres under kontrollerede og tørre forhold på egen fabrik i Slagelse af specialuddannede håndværkere, og opføres på byggepladserne af vores egne erfarne, danske montører og fast tilknyttede underentreprenører.

Gode købsvilkår – du betaler ikke før du flytter ind

Ved kontraktens indgåelse betales en underskriftsrate på 2,5%, dog minimum kr. 10.000. Ved Medbyg, Nøglefærdige og All Inclusive standardhuse, hvor kontraktsummen ikke overstiger kr. 1.500.000, betales de resterende 97,5% på afleveringsdagen. Ved byggerier hvor kontraktsummen oversiger kr. 1.500.000, samt arkitektprojekter og byggerier hvor bygherre selv forestår delentrepriser, betales byggeriet jf. aftalt rateplan.

Konkurrencedygtige priser

På baggrund af det store antal huse EBK leverer til det danske fritidshusmarked samt til flere eksportmarkeder, har vi mulighed for storindkøb og volumen hos de enkelte leverandører. Derfor får I hos EBK jeres nye fritidshus – standard eller individuelt – til en særdeles konkurrencedygtig pris!

Dokumenteret godt indeklima

Vi giver dig tryghed for et godt indeklima i vores fritidshuse. Dansk Indeklimamærkning under Teknologisk Institut har gennemkontrolleret vore huse og vejledninger – så det gode indeklima i dit nye hus også fastholdes i årene fremover til glæde for dig og din familie.

» Læs mere om Indeklimamærket

Kvalitetskontrol

EBK har i alle led indbygget egen kvalitetskontrol – lige fra salget til afleveringen af huset. Det sikrer at vi kan levere jer et kvalitetshus til aftalt pris og tid. I forbindelse med vores medlemsskab af Nyhussektionen under Dansk Byggeri følger vi et fælles kvalitetsstyringssystem.


Reklamations- og garantibestemmelser

EBK giver kunden ret til at fremsætte reklamation på skjulte fejl og mangler i en periode på 10 år. EBK afhjælper eventuelle skjulte fejl og mangler, der konstateres i denne periode, såfremt de er fremsat i rimelig tid efter, at de er opdaget.

På køkken, bad og garderobeskabe ydes 5 års garanti på såvel elementernes overflade som på vitale funktionsdele.

På vinduer og udvendige døre ydes der ligeledes 5 års garanti. På alle andre færdigkomponenter som f.eks. hårde hvidevarer m.v. ydes fabrikantens reklamationsret, der som minimum svarer til reklamationsbestemmelserne i Købeloven.

EBK er medlem af Dansk Byggeri - Nyhussektionen

EBK er medlem af Nyhussektionen, som er en landsdækkende brancheforening under erhvervsorganisationen Dansk Byggeri.

Nyhussektionen optager kun virksomheder, som er økonomisk solide og som har flere års erfaring på nyhusmarkedet.

Nyhussektionen arbejder ud fra et fælles kvalitetsstyringssystem, som skal sikre en høj kundetilfredshed, og at det enkelte firmas byggerier udføres korrekt og i overensstemmelse med sædvanlig god byggeskik.
» Læs mere om Nyhussektionen

EBK er medlem af Dansk TRÆ

Dansk Træ er en landsforening under Dansk Byggeri, hvor en kreds af trævirksomheder har et specifikt fagligt samarbejde.

Traditionerne indenfor træhåndværket skal bevares, de nye industrialiserede byggeprocesser skal indføres og økonomien optimeres. Dette er nogle af de hovedtemaer, som indgår i Dansk Træs daglige virke, og som er udtrykt i en del af vores formålsparagraf:

”Dansk Træ søger at fremme det kollegiale sammenhold og derigennem varetage medlemmernes specielle interesser i forbindelse med uddannelse og deltagelse i overenskomst- og priskalkulationer.”

Det er en betingelse for medlemskab af Landsforeningen Dansk Træ, at firmaet er medlem af Dansk Byggeri.

» Læs mere om Dansk Træ

arkitekt forside
Bliv inspireret i vores galleri
Se fotos af de mange flotte kundehuse og find lige netop dit stil.
Besøg galleriet
Medbyg
Vælger I et medbyghus, afleverer EBK huset aflåst og komplet færdiggjort udvendigt på nær montagen af underbeklædningen i udhænget og det afsluttende malerarbejde. I står selv for fundament, el, VVS, flisearbejde, malerarbejde samt alt inventar. Materialer til husets færdiggørelse medfølger i tilskåret / forarbejdet form.
All inclusive
All inclusive betyder at der udover det nøglefærdige hus også er byggeforberedende ydelser med i prisen. Det er ydelser som tilslutning til offentlig kloak, stikledninger til el og vand, regnvandsfaskiner, etablering af byggevand- og el, landinspektør, jordbundsundersøgelse, jernplader, fjernelse af byggeaffald, vinterforanstaltninger samt energimærkning. Disse ydelser er nødvendige for projektets gennemførelse. Er der særlige forhold vedr. din grund rådgiver vi dig om dette og tage det med i projektet. Det giver dig tryghed og det fulde overblik over den samlede økonomi for projektet fra starten.
Pluspakke
PLUS pakken til det All Inclusive hus er prikken over i’et. Her er populære tilvalg som varmepumpe, træterrasse, brændeovn inkl. stålskorsten, opvaske- og vaskemaskine samlet i en pakke. Inkl. i pakken er også den afsluttende malerbehandling af yderbeklædning, vindskeder og sternbrædder på byggepladsen, der gør huset vedligeholdelsesfrit i mange år frem over.
Nøglefærdig
Nøglefærdig betyder hos EBK komplet indflytningsklart. EBK står for fundament, el, vvs, flisearbejde, malerarbejde samt alt inventar. Huset er udvendigt færdiggjort, og indvendigt er huset ligeledes færdigt. Det nøglefærdige hus indeholder køkken-, bad- og garderobeskabe samt hvidevarer.
SubmenuIconWhite
Til toppen