|
Med naturens materialer fra yderst til inderst er EBKs fritidshuse sikret det bedste indeklima. De består hovedsageligt af træ, som er et af de mest miljøvenlige materialer. Derfor er de både behagelige og lette at opvarme. Og træ kombineret med gulvvarme i hele huset, giver dig en stor komfort med jævn temperatur overalt. De øvrige materialer og deres overfladebehandling er også valgt, så de bidrager til det mest optimale indemiljø. I EBK er vi bevidste om, at et sundt indeklima er vigtigt for helbredet og forebygger allergi - ikke mindst hos familiens yngste. EBKs huse tilbyder det bedst tænkelige indeklima. Materialerne er nøje udvalgt og husenes enkle flader er nemme at gøre rene. Læs om "Indeklimamærket" .. Danske huse er gode til at holde på varmen. Faktisk så “gode”, at vi kan få et dårligt indeklima, såfremt der ikke bliver luftet ordentligt ud. De gener, der opstår i forbindelse med dårligt indeklima, er bl.a. husstøvmider, skimmelsvampe, tobaksrøg, afgasning af materialer og lugt fra elektriske apparater. Installation af mekanisk ventilation sikrer en effektiv varmegenvinding af ventilationsluften. Normalt ventileres den varme luft blot ud til det fri, men i dette system udnyttes varmen i udsugningsluften, via en modstømsveksler til at varme indblæsningsluften op med. Når den nye friske luft blæses forvarmet ind i huset, skal fyret ikke længere bruge så meget energi på at varme luften op. Jordvarmeanlæg er en varmepumpe som udnytter den passive solvarmeenergi som oplagres i jorden. Jordslanger graves ned i 1 meters dybde, hvor varmen så ledes ind til en varmepumpe, som udnytter varmeenergien til produktion af varmt brugsvand samt varme til boligen. Jordvarmeanlæg kan installeres i alle huse i stedet for fjernvarme, gas eller olie.
|