Byg nyt sommerhus

Drømme for livet

Et sommerhus er livskvalitet. Et fristed til alle generationer, hyggelige traditioner og nye minder. Et sted, hvor der er rum til alt det, der betyder noget. I nuet og i fremtiden.

Vi bygger bæredygtige fritidshuse af træ til livsnydere – og har gjort det siden 1976. Vi hjælper også gerne med at bygge et til dig.

Fritidshus - ONV living

8 smukke designlinjer i dansk design

Vores arkitekttegnede sommerhuse er designet til det gode liv med naturen som evig inspirationskilde både ude og inde. Vælg mellem forskellige arkitekturer, stilarter og størrelser og få plads til ro, drømme og latter hos store og små.

Skal vores arkitekt tegne et sommerhus eksklusivt til dig?

Lad vores tegnestue tegne dit sommerhus og få et unikt fritidshus til fast pris og fast afleveringsdato. Med snart 50 års erfaring i at bygge sommerhuse ved vi, hvad der holder i forhold til både arkitektur, byggesystemer og konstruktioner. Det reducerer tid og omkostninger, og giver dig optimal tryghed.

VELKOMMEN INDENFOR

Familieejet virksomhed siden 1976

EBK HUSE er Danmarks mest rutinerede fritidshusbygger. Vores mål er at levere flotte, funktionelle og bæredygtige sommerhuse af træ med god arkitektur og intelligent indretning. Huse, hvor drømmen om det gode liv lever, og hvor du gearer ned og lader op – året rundt.

Lev livet bedre ude og inde med et sommerhus fra EBK HUSE.

Vi prioriterer veldisponerede rum med gennemtænkt lysindfald, smukke overflader og meningsfulde detaljer

Vi bygger med fokus på bæredygtighed

EBK HUSE bygger udelukkende fritidshuse af træ og stræber efter at gøre det så ansvarligt, bæredygtigt og miljøbevidst som muligt. Det sætter aftryk i vores arkitektur, byggeproces og grundlæggende værdier og adfærd. Vi arbejder målrettet med FN’s Verdensmål.

Indeklimamærket logo

Indeklimamærket

Vi er den eneste fritidshusproducent, der har opnået Indeklimamærket. Det er din garanti for et hus uden lugtgener, afgasning og kræftfremkaldende stoffer

Hvorfor skal du bygge med EBK HUSE?

Book Gratis Grundtjek og spar 30.000 kroner

Overvejer du at bygge nyt sommerhus? Benyt dig af vores mange års erfaring og få svar på grundens udfordringer, omkostninger og potentiale – også selvom du ikke ejer grunden endnu. 

Spar 30.000 på sommerhus

SOMMERHUS BYGGEFIRMA MED ERFARING

Nyt nøglefærdigt sommerhus med EBK HUSE

Det skal være trygt at bygge nyt sommerhus. Derfor er det vigtigt, at du vælger et byggefirma med speciale i sommerhuse, som du har tillid til.

Med et nøglefærdigt sommerhus fra EBK HUSE som byggefirma får du det bedste fra flere verdener – et arkitekttegnet sommerhus med gennemtænkte detaljer tilpasset dine behov, mange års erfaring med solid byggeskik, attraktive købsvilkår og den højeste kreditværdighed i branchen.

Vælg et af vores typehuse, der løbende bliver opdateret af egne og eksterne arkitekter, eller lad vores tegnestue sætte dine sommerhusdrømme på tegnebrættet og få din helt unikke løsning. Uanset, hvad du vælger, får du et helt nyt sommerhus lige til at flytte ind til et fast leveringstidspunkt og til en fast pris.

Med egen fabrik i Danmark og egne håndværkere har vi kapacitet og erfaring til at producere sommerhuse i den ypperste kvalitet med et minimalt spild af materialer. Flertallet af vores kunder vælger et nøglefærdigt sommerhus. En byggeform med tryghedsgaranti for et nyt sommerhus uden fejl og mangler og komplet komfort fra start til slut. Vores erfarne håndværkere færdiggør huset ude og inde til mindste detalje, så du kun skal tænke på at fylde køleskabet op og indrette med din personlige stil.  

Søger du den billigste pris på et nyt sommerhus, er Medbyg derimod byggeformen for dig. Vi færdiggør huset udvendigt og gør alle elementer klar til dig, så det er let at gå til. En god løsning for dig, der er gør-det-selv-typen og gerne vil bygge nyt sommerhus selv, men tøver med at tage det fulde ansvar.

Danmarks største udstilling af nøglefærdige sommerhuse

Vi har Danmarks største udstilling af sommerhuse i Roskilde, Slagelse og Middelfart samt showroom i Holte. Det gør det lettere at finde frem til, hvilken type sommerhus du er til. Vi anbefaler, at du besøger flere af vores udstillinger, så du kan opleve dine mange muligheder for arkitektur, materialer og indretning. Det giver klarhed, sikkerhed og overblik i dit valg af sommerhustype, men vores erfarne byggerådgivere står naturligvis også klar til at guide dig.

Vi rådgiver om energivenlige løsninger og kommer gerne med tilbud på forskellige muligheder til dit nye sommerhus. Vi har dog allerede prioriteret en luft-til-luft varmepumpe og 3-lags energiruder som standard i alle vores huse. Derudover får du 30 procent mere isolering end lovkravet.

Arkitektur, indretning og størrelse på sommerhuse ændrer sig gennem tiden. Men vores omtanke for naturen hos EBK HUSE ændrer sig aldrig. Vi vælger altid træ, der kommer fra bæredygtig skovdrift. Vores træ er håndsorteret og fra langsomt voksende træer i det kolde nord, der giver en stærk kerne. Træet er desuden Svanemærket eller certificeret med FSC eller PEFC. Det betyder, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at der bliver plantet et nyt træ for hvert træ, der bliver fældet. Når du køber nyt sommerhus hos os, bliver du dermed en ansvarsfuld forbruger.

Vi er det eneste byggefirma, der har opnået Indeklimamærket. Det betyder, at dit nye sommerhus lever op til de højeste krav til luftkvalitet og er gennemtestet for lugtgener, afgasning og kræftfremkaldende stoffer. Det giver god mening.