OM EBK HUSE

Vi har bygget fritidshuse af træ siden 1976

EBK HUSE er en dansk og familieejet virksomhed grundlagt i 1976. Dedikationen til naturen, træet og det gode håndværk går dog fire generationer tilbage. Virksomheden bliver i dag ledet af grundlæggerens børn og er vokset til en landsdækkende og international virksomhed i fortsat vækst.

Dedikeret til naturen

Du bliver en del af en lang tradition med træ, når du køber et fritidshus hos os. Vores historie starter i Danmark, da Peter A. Keinicke begynder som tømrer og snedkermester i Slagelse i 1914. To generationer senere etablerer barnebarnet, Erik B. Keinicke, byggefirmaet EBK HUSE A/S med sin hustru Marianne. I dag bliver virksomheden ledet af søskendeparret Dorte og Jesper Keinicke og er vokset til en international virksomhed med solid økonomi og fortsat vækst.

Vores første serie af fritidshuse blev opkaldt efter Musholmbugten på den vestsjællandske kyst. De mindste huse var blot 39 m2 dengang, men blev hurtigt et eftertragtet helle til frihed og nærvær tæt på naturen. Musholm er i dag en signatur for det klassiske og hyggelige sommerhusdesign og er stadig en fast del af vores serier af typehuse. Arkitekturen, indretningen og konstruktionerne er blev opdateret mange gange siden, men træ er vores evige dna. Vi vil bygge fritidshuse, der giver mening – for miljøet og dig.

Jesper og Dorte Keinicke

En verden af træ

I dag bygger vi fritidshuse på skønne lokationer over hele Danmark, men eksporterer også vores danske design til rå klippekyster og snedækkede fjelde i Island. I Tyskland har vi et stort marked for helårshuse omkring Berlin, men leverer også fritidshuse til de kvalitetsbevidste naboer. Uanset, hvor vi bygger vores træhuse henne i verden, udvikler, designer og producerer vi dog alt i Danmark. Det er en vigtig værdi for os.

Danmarks største producent af fritidshuse

Ingen bygger flere fritidshuse i Danmark end EBK HUSE. Vi har opfyldt sommerhusdrømmen hos snart 8000 familier og er drevet af at udvikle nye huse i tidløst design.

Vores fritidshuse bliver altid opført af danske montører og produceret på vores egen elementfabrik under tørre og kontrollerede forhold. Det sikrer godt håndværk, høj kvalitet og kort periode på byggepladsen. Derudover har vi kvalitetskontrol i alle led. Det sikrer, at vi altid leverer kvalitetshuse til den aftalte tid og til den aftale pris.

Alkove

Vi bygger bæredygtige sommerhuse

Vores fritidshuse skal leve op til dine forventninger om ærlige materialer og holdbar kvalitet. Vi bygger udelukkende fritidshuse af træ og stræber efter at gøre det så ansvarligt, bæredygtigt og miljøbevidst som muligt. Det sætter aftryk i vores arkitektur, byggeproces og grundlæggende værdier og adfærd. Derfor anvender vi udelukkende certificeret træ fra bæredygtigt skovbrug. Derfor er vi certificeret med Indeklimamærket af Teknologisk Institut. Og derfor er vi ambassadører for træ i Danmark.

FNs Verdensmål logo
Indeklimamærket logo
Kompakt fritidshus

Gode købsvilkår

Det skal være trygt at bygge et fritidshus hos EBK HUSE. Derfor giver vi en udvidet prisgaranti, som hedder Prisgaranti PLUS. Derudover skal du kun betale 2,5% af kontraktsummen, når du skriver under – dog altid minimum 50.000 kroner. Hvis kontraktsummen overstiger 2.000.000 kroner, eller du har valgt vores Arkitektpakke, aftaler vi en rateplan. Resten af beløbet falder først på afleveringsdagen.

Konkurrencedygtige priser

Vi har specialiseret os i at bygge træhuse. Det giver erfaring på flere niveauer. På grund af vores store produktion af fritidshuse af træ i både ind- og udland, har vi mulighed for storindkøb hos vores udvalgte leverandører. Den fordel giver vi videre til vores kunder, der kan få et kvalitetshus til en særdeles konkurrencedygtig pris.

Medlem af Nyhussektionen

EBK HUSE er medlem af Nyhussektionen. Det er en landsdækkende brancheforening under DI Byggeri i Dansk Industri. Nyhussektionen optager kun virksomheder, der er økonomisk solide. Derudover skal virksomhederne have flere års erfaring på nyhusmarkedet og være garant for god byggeskik. Sammen arbejder vi især for at fremme den grønne omstilling og øge digitaliseringen.

AAA Guld

EBK HUSE er blevet tildelt den højeste kreditværdighed af Dun & Bradstreet – i mere end ti år i træk. Det er et kvalitetsstempel, der understreger os som en solid og sund samarbejdspartner, du kan stole på.

AAA Guld logo

Ærlighed skaber tryghed

Ingen af vores huse er ens, fordi ingen af vores kunder af ens. Vi gør os umage med at ramme dine individuelle behov og din personlige smag, så du får den rigtige løsning til den rigtige pris. Vores kunder er de bedste til at svare på, om vi gør det godt.

Trustpilot logo

Fakta

  • Grundlagt i 1976
  • Hovedkontor i Slagelse
  • Elementfabrik i Slagelse
  • Udstillinger i Middelfart, Roskilde og Slagelse
  • Showroom i Holte 
  • Over 150 medarbejdere
  • Eksport til Tyskland, Sverige og Island
  • Datterselskabet EBK HAUS GmbH varetager Tyskland
  • Datterselskabet EBK HUSE AB varetager Sverige
  • Certificeret med Indeklimamærket i 2007
  • Højeste kreditværdighed AAA Guld
  • Medlem af Nyhussektionen under DI Byggeri
  • Medlem af Træsektionen under DI Byggeri
  • Ambassadør for Dansk Træ
  • Arbejder målrettet med verdensmålene fra FN