Grundstørrelse: 1.234 m²
Boligareal: 89 m²
Pris: 1.975.000
Lejeindtægt: 89.800
Velbeliggende fritidsgrund 5-10 min fra strand og klint
Grunden ligger i det smukke og kuperede Drøsselbjerg Strand. Her er fantastiske muligheder for cykel- og vandreture i naturskønne omgivelser, eller en tur i vandet fra badebroen, der er beliggende ca. 5-10 min. gang fra grundene. Grunden er en del af en lille privat udstykning med 13 grunde, hvor 9 er bebygget med EBK sommerhuse.
Langs kysten ud fra Drøsselbjerg er der mange gode fiskepladser. Her er mulighed for at fange bl.a. hornfisk, havørred, regnbueørred og torsk. Indkøbsmuligheder, restauranter samt is- og burgerbar findes ved Stillinge Strand (5 km). Kør også en tur til Slagelse by (15 km) og oplev den hyggelige stemning på torvet med gode spisemuligheder samt Vestsjællands Centret med gode shopping muligheder.
Projekthus – flyt ind senest 1.6 2021
MUSHOLM FRI fritidshuset får du gode og veldisponerede rum og en hyggelig alkove, der giver mulighed for ekstra gæster. De store panoramavinduer lukker lyset og naturen helt ind i stuen og det dejligt store køkkenalrum, hvor du har direkte udgang til terrassen. Den lave facade med vinduer giver et hyggeligt sofahjørne med lys og udkig.
MUSHOLM FRI 109 har stor stue og køkken, 3 værelser og alkove samt lækkert badeværelse med glasbruseniche, spejl, spots, lamper og vaskemaskine – huset er 89 m² bebygget areal og har 2 overdækkede terrasser på i alt 20 m². Køkken-, bad og garderobeskabe er fra HTH og alle hvidevarer inkl. opvaske- og vaskemaskine er fra Siemens. Huset har også en energisparende Panasonic luft-luft-varmepumpe med Wifi-modul, så du kan styre varmen hjemme fra. Udvendig spots i udhæng og lampe ved indgang. Dertil får du 37 m² træterrasse, anlagt græsplæne og 2 p-pladser.
Del huslejen med turisterne – årlig lejeindtægt 89.800 kr.
Overvejer du at udleje dit sommerhus ud til turister når du ikke selv bruger det? Lejer du 24 uger ud om året, kan du få 89.800 kr. i lejeindtægt, men du bestemmer naturligvis selv hvor meget du vil leje ud.